Det periodiske system kaldes også det periodiske system med elementer, det er fordi det er et kort eller et system, der organiserer elementerne ved deres egenskaber og atomnumre. Et element er et stof der kun består af en enkelt type atom, og et atoms atomnummer angiver, hvor mange protoner der findes i elementets kerne.
En anden sjov ting er, at der er mange emojier relateret til kemi og videnskab, f.eks ⚗️, 🧬 og 🔬.
Kemister begyndte at indse i begyndelsen af det 19. århundrede, at nogle elementer kunne have lignende egenskaber. Udover denne viden om de forskellige elementære atomværdier fremkom også. I 1860'erne lykkedes flere forskere at lave sorterede og bestilte elementtabeller. Først en britisk kemiker, John Alexander Reina Newlands, der opstillede et tabel på 62 ud af 63 så kendte elementer. Et system blev også oprettet af den tyske forsker Lothar Meyer og den russiske videnskabsmand Dimitri Mendelev på omtrent samme tid. Da Mendelev først offentliggjorde systemet med perioder (vandrette linjer) og grupper (lodrette søjler), blev det Mendelev, der modtog ære, og han anses normalt for at være forfatter til det periodiske system som det er kendt i dag.
Betegnelsen af de kemiske tegn elementerne består af en eller to bogstaver, som er en forkortelse af elementets latinske navn. Elementerne er som regel navngivet efter deres respektive egenskaber, af deres opdager eller nogle gange endda bundet på det sted, hvor de blev opdaget.
Hvordan elementerne placeres i det periodiske system, giver ikke kun oplysninger om atomerne af de tunge elementer i hvert element i forhold til hinanden. Opdelingen i perioder og grupper giver også information om egenskaberne ved et element, f.eks. Om det er et metal eller et ikke-metal, og også hvordan elementet reagerer med andet element.
De elementer, der er metaller, er placeret til venstre og midt i det periodiske system. Et element fundet til venstre i systemet kan derfor forventes at reagere som et metal, f.eks. bly kraft godt.
Der er også en stor mængde metaller, der handles, såsom guld, sølv og kobber. Tjek gerne vores sider med metalpriser ud, hvor du finder aktuelle priser på alle de mest almindelige metaller, som du normalt handler med.
Et par elementer i det periodiske system er ikke-metaller. Disse er faktisk de vigtigere elementer for alt liv på jorden, og er ret almindelige på jorden. For eksempel Carbon (C), som er en byggesten i næsten alle levende organismer, og er nødvendig for at biologiske processer kan fungere. Eller Oxygen (O), som er nødvendig for at forbrænde ild og give mennesker og dyr mulighed for at trække vejret. Nitrogen (N) og fosfor (P) er også vigtige næringsstoffer.
Ædelgaser er elementer, der ikke reagerer let med andre stoffer. Disse er de elementer, der findes i gruppen helt til højre, f.eks. Helium (He), Neon (Ne), Argon (Ar).
Det periodiske system er et vigtigt grundlag for store dele af kemi og fysik. Ved hjælp af det periodiske system er det muligt at finde ud af, hvordan et stof reagerer, hvordan det nedbrydes (dvs. hvis det er et radioaktivt stof), hvilke gasser vil stige over andre gasser, og som nævnt ovenfor, hvilke subatomære partikler består et element af . Atomenumre og jævne atomvægte som angivet i systemet danner grundlaget for mange kemiske og fysiske beregninger og opfindelser, der er vigtige i mange forskellige videnskaber.