Det periodiske system af grundstof

 
 
 
 
 
Eksempel:
Eks:
 
 
 
 
 
 
 
 
 
99
Es
Einsteinium
252
← Atomnumre
← Kemisk tegn
← Kem. tegn
← Grundstof
← Atommasse [u]
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Farvekoder:
Farvekode
Ukendte kemiske egenskaber
Ukendte kemiske egenskaber
Ikkemetaller
Ikkemetaller
Ikkemetaller
Ikkemetaller
Andre metaller
Andre metaller
Jordalkalimetaller
Jordalkalimetaller
Overgangsmetaller
Overgangsmetaller
Alkalimetaller
Alkalimetaller
Lanthaniderne
Lanthaniderne
Actiniderne
Actiniderne
Halvmetaller
Halvmetaller
Ædelgaser
Ædelgaser
 
 
 
Atomnr.
Kem. tegn
Grundstof
Atommasse
1
H
Brint
1.0079 u
2
He
Helium
4.0026 u
3
Li
Lithium
6.941 u
4
Be
Beryllium
9.0122 u
5
B
Bor
10.811 u
6
C
Kulstof
12.0107 u
7
N
Kvælstof
14.0067 u
8
O
Ilt
15.9994 u
9
F
Fluor
18.9984 u
10
Ne
Neon
20.1797 u
11
Na
Natrium
22.9898 u
12
Mg
Magnesium
24.305 u
13
Al
Aluminium
26.9815 u
14
Si
Silicium
28.0855 u
15
P
Fosfor
30.9738 u
16
S
Svovl
32.065 u
17
Cl
Klor
35.453 u
18
Ar
Argon
39.948 u
19
K
Kalium
39.0983 u
20
Ca
Calcium
40.078 u
21
Sc
Scandium
44.9559 u
22
Ti
Titan
47.867 u
23
V
Vanadium
50.9415 u
24
Cr
Krom
51.9961 u
25
Mn
Mangan
54.938 u
26
Fe
Jern
55.845 u
27
Co
Kobolt
58.9332 u
28
Ni
Nikkel
58.6934 u
29
Cu
Kobber
63.546 u
30
Zn
Zink
65.38 u
31
Ga
Gallium
69.723 u
32
Ge
Germanium
72.63 u
33
As
Arsen
74.9216 u
34
Se
Selen
78.96 u
35
Br
Brom
79.904 u
36
Kr
Krypton
83.798 u
37
Rb
Rubidium
85.4678 u
38
Sr
Strontium
87.62 u
39
Y
Yttrium
88.9059 u
40
Zr
Zirconium
91.224 u
41
Nb
Niobium
92.9064 u
42
Mo
Molybdæn
95.96 u
43
Tc
Technetium
98 u
44
Ru
Ruthenium
101.07 u
45
Rh
Rhodium
102.9055 u
46
Pd
Palladium
106.42 u
47
Ag
Sølv
107.8682 u
48
Cd
Cadmium
112.411 u
49
In
Indium
114.818 u
50
Sn
Tin
118.71 u
51
Sb
Antimon
121.76 u
52
Te
Tellur
127.6 u
53
I
Jod
126.9045 u
54
Xe
Xenon
131.293 u
55
Cs
Cæsium
132.9055 u
56
Ba
Barium
137.327 u
57
La
Lanthan
138.9055 u
58
Ce
Cerium
140.116 u
59
Pr
Praseodym
140.9077 u
60
Nd
Neodym
144.242 u
61
Pm
Promethium
145 u
62
Sm
Samarium
150.36 u
63
Eu
Europium
151.964 u
64
Gd
Gadolinium
157.25 u
65
Tb
Terbium
158.9254 u
66
Dy
Dysprosium
162.5 u
67
Ho
Holmium
164.9303 u
68
Er
Erbium
167.259 u
69
Tm
Thulium
168.9342 u
70
Yb
Ytterbium
173.054 u
71
Lu
Lutetium
174.9668 u
72
Hf
Hafnium
178.49 u
73
Ta
Tantal
180.9479 u
74
W
Wolfram
183.84 u
75
Re
Rhenium
186.207 u
76
Os
Osmium
190.23 u
77
Ir
Iridium
192.217 u
78
Pt
Platin
195.084 u
79
Au
Guld
196.9666 u
80
Hg
Kviksølv
200.59 u
81
Tl
Thallium
204.3833 u
82
Pb
Bly
207.2 u
83
Bi
Bismuth
208.9804 u
84
Po
Polonium
209 u
85
At
Astat
210 u
86
Rn
Radon
222 u
87
Fr
Francium
223 u
88
Ra
Radium
226 u
89
Ac
Actinium
227 u
90
Th
Thorium
232.0381 u
91
Pa
Protactinium
231.0359 u
92
U
Uran
238.0289 u
93
Np
Neptunium
237 u
94
Pu
Plutonium
244 u
95
Am
Americium
243 u
96
Cm
Curium
247 u
97
Bk
Berkelium
247 u
98
Cf
Californium
251 u
99
Es
Einsteinium
252 u
100
Fm
Fermium
257 u
101
Md
Mendelevium
258 u
102
No
Nobelium
259 u
103
Lr
Lawrencium
266 u
104
Rf
Rutherfordium
267 u
105
Db
Dubnium
268 u
106
Sg
Seaborgium
269 u
107
Bh
Bohrium
270 u
108
Hs
Hassium
269 u
109
Mt
Meitnerium
278 u
110
Ds
Darmstadtium
281 u
111
Rg
Røntgenium
281 u
112
Cn
Copernicium
285 u
113
Nh
Nihonium
286 u
114
Fl
Flerovium
289 u
115
Mc
Moscovium
289 u
116
Lv
Livermorium
293 u
117
Ts
Tennessin
294 u
118
Og
Oganesson
294 u

Et kort over livets byggesten

Det periodiske system kaldes også det periodiske system med elementer, det er fordi det er et kort eller et system, der organiserer elementerne ved deres egenskaber og atomnumre. Et element er et stof der kun består af en enkelt type atom, og et atoms atomnummer angiver, hvor mange protoner der findes i elementets kerne.

En anden sjov ting er, at der er mange emojier relateret til kemi og videnskab, f.eks ⚗️, 🧬 og 🔬.

Historie

Kemister begyndte at indse i begyndelsen af ​​det 19. århundrede, at nogle elementer kunne have lignende egenskaber. Udover denne viden om de forskellige elementære atomværdier fremkom også. I 1860'erne lykkedes flere forskere at lave sorterede og bestilte elementtabeller. Først en britisk kemiker, John Alexander Reina Newlands, der opstillede et tabel på 62 ud af 63 så kendte elementer. Et system blev også oprettet af den tyske forsker Lothar Meyer og den russiske videnskabsmand Dimitri Mendelev på omtrent samme tid. Da Mendelev først offentliggjorde systemet med perioder (vandrette linjer) og grupper (lodrette søjler), blev det Mendelev, der modtog ære, og han anses normalt for at være forfatter til det periodiske system som det er kendt i dag.

Navn på elementer

Betegnelsen af ​​de kemiske tegn elementerne består af en eller to bogstaver, som er en forkortelse af elementets latinske navn. Elementerne er som regel navngivet efter deres respektive egenskaber, af deres opdager eller nogle gange endda bundet på det sted, hvor de blev opdaget.

Placering af elementerne i det periodiske system

Hvordan elementerne placeres i det periodiske system, giver ikke kun oplysninger om atomerne af de tunge elementer i hvert element i forhold til hinanden. Opdelingen i perioder og grupper giver også information om egenskaberne ved et element, f.eks. Om det er et metal eller et ikke-metal, og også hvordan elementet reagerer med andet element.

Metaller

De elementer, der er metaller, er placeret til venstre og midt i det periodiske system. Et element fundet til venstre i systemet kan derfor forventes at reagere som et metal, f.eks. bly kraft godt.

Ikke-metaller

Et par elementer i det periodiske system er ikke-metaller. Disse er faktisk de vigtigere elementer for alt liv på jorden, og er ret almindelige på jorden. For eksempel Carbon (C), som er en byggesten i næsten alle levende organismer, og er nødvendig for at biologiske processer kan fungere. Eller Oxygen (O), som er nødvendig for at forbrænde ild og give mennesker og dyr mulighed for at trække vejret. Nitrogen (N) og fosfor (P) er også vigtige næringsstoffer.

Ædelgaser

Ædelgaser er elementer, der ikke reagerer let med andre stoffer. Disse er de elementer, der findes i gruppen helt til højre, f.eks. Helium (He), Neon (Ne), Argon (Ar).

Brug af det periodiske system

Det periodiske system er et vigtigt grundlag for store dele af kemi og fysik. Ved hjælp af det periodiske system er det muligt at finde ud af, hvordan et stof reagerer, hvordan det nedbrydes (dvs. hvis det er et radioaktivt stof), hvilke gasser vil stige over andre gasser, og som nævnt ovenfor, hvilke subatomære partikler består et element af . Atomenumre og jævne atomvægte som angivet i systemet danner grundlaget for mange kemiske og fysiske beregninger og opfindelser, der er vigtige i mange forskellige videnskaber.